Han sidder en aften i sin sofa, og er træt. Han lugter noget - noget brændt. Han læner sig frem, og tager askebægeret, holder det op til ansigtet og lugter. Nej, det er ikke det. Han rejser sig, kigger rundt i stuen og går ud i køkkenet, for at se om kogepladerne skulle være tændte. De er alle tre slukkede, og det er heller ikke her lugten kommer fra. 'Hmm?' tænker han. Han sætter sig tilbage i lænestolen, men kan stadig lugte den ubehagelige lugt - som når plastik brænder, eller hår. Han beslutter sig for at kigge efter i soveværelset, hvor hans kæreste allerede ligger og sover.
Han får et chok da han åbner der indtil - hovedepuden ved siden af hende brænder! Det samme gør madrassen og begge dyner. Han danner sig et hurtigt overblik over situationen, en evne man enten besidder til fulde eller som er en komplet ukendt, og beslutter sig for først at få hende ud (og først vække når hun er kommet ud, for at undgå panik), der er flammer på begge sider af hendes ansigt og røgen hænger tyk og faretruende i rummet. Han slår dynen til side, griber om hendes ankler og trækker hende ud i stuen, hvor han smider hende fra sig i sofaen, vækker hende og løber tilbage til soveværelset. Han får åbnet vinduerne i alle rum, for at få røgen ud, og kaster den brændene pude ud af vinduet, hvor ilden fortsætter med at fortære den til trods for sneen. Han griber en vandkande, som står i hjørnet, fylder den med vand fra håndvaske og løber ind og hælder vand ud over den brændende seng. Ilden har fået godt fat, og det kræver meget vand før ilden endelig bliver slukket, da det nu også brænder inde i madrassen. Da ilden er død og gulvet drivende vådt, afsløres et dybt, sort og stinkende hul i madrassen. Stanken er... ækel. Værre end den normale lugt som brændende plastik frembringer.
Sengen er ubrugelig indtil der kommer en ny madras på, men han fik hende ud - uden at der skete noget nævneværdigt fysisk med hende. De må tage sig til takke med at overnatte i stuen, hun på sofaen, han på en ekstra madras på gulvet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
super fedt allan.. den bedste indtil videre :P
SvarSletSpændende ;D
SvarSletAli baabaaaa, Super god. Jeg føler mig virkelig som en spiller. God indlevelse. Glæder mig til at se dig spille Allandinho
SvarSletja fik jo historien inden jeg læste den her ;) dramatisk, og godt fortalt :D
SvarSlet